Arbejder du nogle gange remote?

Enten som selvstændig, freelancer eller bare i weekenden på din egen business?

Så kender du sikkert til udfordringen med at være super effektiv, når du arbejder hjemme fra – eller arbejder remotely som det moderne også kaldes.

At arbejde hjemmefra giver en masse udfordringer med koncentrationen, men som du kan undgå ved at følge mine 5 tips til effektivt remote arbejde.

 

1. Stå op i god tid

Selvom du arbejder hjemmefra, og det kan være fristende først at starte dit arbejde over middag, så du kan være frisk, udhvilet og føle du ikke er på arbejde – Men, det er du jo…

.. Bare hjemme fra. Så stå alligevel op i god tid.

Start din dag som du skulle ud af døren og afsted på arbejde.

Gå i bad, gør dig klar og tag normalt tøj på – overgiv dig ikke til dine søndagsjoggingbukser.

Det kan virke lidt tosset at tage din fine bluse og bukser på, når du alligevel bare sidder hjemme og arbejder.

MEN …  Jeg føler mig 10 gange mere frisk og klar til dagens arbejde ved at holde den samme rutine, som hvis jeg skulle ud af døren.

Man føler sig bare lidt mere klar og energisk til dagens udfordringer.

 

2. Placer dig et fredeligt sted i hjemmet

Find et ‘helligt’ hjørne som din arbejdsplads i dit hjem og sørg for den er ryddelig.

Hvis du har en masse rod og forstyrrelser omkring dig, kan jeg garantere dig, at din hjemmearbejdsdag ikke vil være specielt effektiv.

Ideen med at arbejde selvstændigt og remotely er netop et større fokus på din opgave uden forstyrrelser, så du kan få klaret mest muligt.

Sommetider sætter jeg mig på en hyggelig café nogle timer, og arbejder for at afveksle mit arbejdsmiljø og atmosfæren lidt.

– Oftest ender jeg på Espresso House 😉

 

Det giver også fornyet energi til din arbejdsrutine.

 

Ofte er det faktisk på Espresso House, jeg får samlet og får inspiration til kreative tanker.
Jeg ved ikke, om det er deres hyggelige stemning og indretning, der gør det 🙂

 

Prøv at test af hvor du arbejder bedst.

Er det din egen kontorplads i hjemmet? Hvis du har en skrivebordsplads eller fra køkkenbordet, spisebordet, i sofaen eller på byens hyggeligste café?

Afveksl én gang om måneden eller hver anden uge fx ved at arbejde fra et andet sted end du plejer eller join et inspirerende kontorfællesskab/coworkingspace. Du kan også sætte dig sammen med andre selvstændige eller remote-workers nogle dage, hvor I kan hjælpe og inspirere hinanden.

 

Det vigtigste er, at du finder dig tilpas og finder roen til at udføre dine opgaver. Og, at du placerer dig et sted, hvor din koncentration er høj, og du ikke bliver forstyrret af dine børn, mand eller bunken med vasketøj 😉

 

 

3. Start din dag sådan her

Jeg starter altid min dag ud med at tjekke op på vigtige e-mails, og ellers går jeg i gang med de største opgaver og lave en to-do-liste for, hvad jeg skal nå den pågældende dag.

Gerne med en god kop kaffe til! 🙂

Egentlig meget lig min arbejdsdag, hvis jeg sad på et kontor og arbejdede fra virksomhedens arbejdsplads.

 

Det er vigtigt med en form for rutine, for at dine remote arbejdsdage kan være så effektive som mulige.

Og det gør du nemt med en god morgenrutine.

 

4. Ryd op først

Dette tip betyder ikke, at din remote hjemmearbejdsdag skal bestå i oprydning i stedet for arbejde.

Selvom det kan være svært at gå i gang fra dit hjemmeskrivebord, når du kan se en kæmpe opvask fra dagen før, og du trænger til at få støvsuget, og der venter også en stor bunke med vasketøj.

Det kan være svært at vige helt fra de huslige pligter, når du arbejder hjemme fra.

 

Mit tip til dig er, at bruge 15 min. inden du går i gang med dit arbejde på at rydde det værste op og tage opvasken.

Og så accepter at resten må vente til senere.

 

Det kan kræve lidt tilpasning, hvis du er lidt af en neat freak.

Men, i praksis fungerer det ret godt – hvert fald for mig.

 

5. Tag en pause

Når du arbejder hjemmefra, kan det være svært at holde en pause.

Sommetider glemmer jeg helt at spise min frokost. Men, når jeg så har ”fri” er det skønt komme ud at handle ind eller gå en lille tur og få lidt frisk luft. Og, ellers husker jeg at få gået nogle gode længere ture i weekenden 🙂

 

Men, det gode ved at arbejde remote er jo netop, at du selv kan strukturere og koordinere din dag, så det passer efter din helt egen rutine. Og du kan være så effektiv som muligt.

 

Måske har du brug for et break efter halvdelen af din arbejdsdag?

Så kan du nemt tage til yoga, gå en rask tur i nabolaget eller tage en kop kaffe med en god veninde – For bagefter vende frisk tilbage til arbejdet.

Men, det betyder, at du skal holde tungen lige i munden, hvis du tænker, at du vil opdele din hjemmearbejdsdag på denne måde og stadig være ligeså effektiv.

 

Jeg har eksperimenteret lidt med at opdele min dag og arbejde som almindeligt med 7-8 timer i et hug.

Jeg har fundet ud af, at det handler lidt om hvilke slags opgaver, jeg skal have klaret i løbet af dagen, og hvilke aftaler og opgaver jeg ellers har på programmet den pågældende dag. Da det ellers nemt kan blive fyldt op, og hænde at nogle opgaver må klares i weekenden. Det er dog noget, man vender sig til 🙂

Test det af med dig selv.

Men, hold dig til den måde, der fungerer bedst for dig, og hvor du kan være mest effektiv 🙂

 

 

Konklusion :

Jeg har selv arbejdet remote i et godt stykke tid og kender til alle udfordringer med remote arbejde, men jeg har heldigvis fået en god rutine med mine opgaver.

Og jeg nyder roen, koncentrationen og effektiviteten, jeg får ved at arbejde hjemmefra uden nogen former for forstyrrelser 🙂

 

Det kan kræve lidt tilvænning til at begynde med.

Men, hvis du har en god portion gammeldags disciplin gemt i dig, så du kan rent faktisk være ret så effektiv med dit remote arbejde (nogle gange mere endda) – end hvis du sad på kontoret blandt kollegaer, støj og forstyrrelser.

 

Jeg tror på, at i fremtiden bliver arbejdsmarkedet mere og mere fleksibelt – og flere og flere vil arbejde remote.

Det ses allerede nu i flere nye start-up virksomheder både i danske og internationale virksomheder.

Så øv dig allerede nu på at flytte den disciplin og effektivitet, du har på dit nuværende kontor med over til dit hjemmearbejde.

Så du kan være klar til fremtiden og fokusere mere på din egen business eller freelance-forretning 🙂

– På den måde er der større chance for, at du kan være ultra effektiv med dit remote arbejde.

 

Remote-arbejde kræver dog disciplin, planlægning og en ekstra indsats for ikke at ende med Netflix og serier! 🙂

 

Good luck med din hjemmearbejdsdag! 🙂 Jeg ved, at du kan gøre det!

 

Hav det godt så længe.

 

/Silje

 

 

Arbejder du remote sommetider?


Kommenter med ”ja” hvis du gør, og kommentar med ”nej” hvis ikke. 

 

Læste du mit sidste indlæg? Ellers kan du læse om mine 5 gode learnings til din online marketing strategi her 

 

[Tweet “5 tips til remote arbejde”]

 

Tak for din tilmelding

Guiden lander i din indbakke lige straks :-) Hold også øje med spam-indbakken.