Lær at kende forskellen på Facebook-gruppe og Facebookside
Du har sikkert stået i situationen før og overvejet, om du skal oprette en Facebookside eller Facebookgruppe til at markedsføre din virksomhed.
Måske er du herefter endt med at oprette en gruppe og senere opdaget, at det måske var bedre, at du havde oprettet en Facebookside. Eller måske har du oprettet begge, men ikke rigtig kommet ordentlig i gang med nogen af delene?
Er du i tvivl, om du skal oprette en Facebook side eller Facebook gruppe?
Så er dette blogindlæg skrevet til dig.
Hvis vi tegner det overordnede billede, så tænk på at din Facebook-side er din butiks hoveddør, hvor en Facebook-gruppe er din stue eller dit private rum.
Skelnen her betyder dog ikke, at du ikke sagtens kan oprette og anvende begge dele samtidigt.
Husk stadig at have styr på din strategi i henholdsvis gruppen og på din Facebookside, så du ikke forsømmer den ene eller anden form, da det er vigtigt, at du holder dem begge aktive.
Du kan nemlig få god værdi ud af begge, men hvad er forskellen, og hvad skal du bruge en Facebookgruppe vs. en Facebookside til?
Hvad er en Facebook-side?
En Facebook-side er en åben og altid offentlig side for alle, der vil følge og like dig. Alle kan se dine opdateringer ved at besøge din side på Facebook.
Med en Facebookside kan du tilføje dine team-medlemmer/samarbejdspartnere, der også kan få adgang til at styre din Facebookside.
Din Facebook-side giver dig også muligheden for annoncering og giver dig data om dine opslag med funktionen ’indblik’ for din side.
Desværre så begrænser Facebook med sin algoritme, hvor mange mennesker, der ser dine opslag på deres tidslinje.
Med annoncering kan du dog betale for at få dit indhold vist i Facebooks newsfeed til en del af din målgruppe, der kunne være interesseret i dit indhold.
Dine følgers interaktion er nøglen til, hvor mange mennesker, der ser dine opslag hver gang du poster.
Hvis der er meget få, der interagerer med dine opslag, vil meget få mennesker også se dine daglige opslag.
Men, nok om det i dette indlæg. Det skal jeg nok komme nærmere ind på senere 🙂
Hvad er en Facebook-gruppe?
Facebook-grupper fungerer godt til at skabe communities med niche-fans. Altså et fællesskab om et specifikt emne.
Det kan være et udpluk af dine kunder, der er interesseret i en del af dine services eller produkter.
- Grupper kan være lukkede, hemmelige eller åbne, hvor alle kan se og blive medlem af gruppen.
- Ved lukkede–grupper er det kun medlemmerne, der kan se opslagene i gruppen, men andre folk kan dog godt se gruppen eksisterer og dets medlemmer.
- Hemmelige-grupper kan ikke ses eller findes ved en almindelig søgning på Facebook, kun ved invitation.
- Hemmelige-grupper giver dine fans mulighed for selv at lave opslag og spørge om spørgsmål fx om mere private emner, folk almindeligvis ikke vil skrive/spørge om på din offentlige Facebookside.
- Du bestemmer, hvem der lukkes ind i gruppen og reglerne for gruppen.
En Facebookgruppe er altså kort sagt et community af mennesker, der er interesseret i det samme emne på Facebook.
Du kan dog ikke poste opslag i din gruppe med din Facebook-side som afsender, kun med din private profil.
Facebook-grupper er beregnet til organisationer eller virksomheder, der kan promovere sine aktiviteter, eller for venner, der kan dele en fælles interesse, og kommunikere og dele deres tanker i og med gruppen.
Du kender nok diverse store og mindre salgsgrupper på Facebook eller grupper med indretningstips, hundetræning, fitness eller lignende.
På samme måde kan du opbygge et netværk i en gruppe indenfor din passion eller kategori.
Det kan også være nogle, du samarbejder med, hvor I arbejder på et projekt sammen, og vil kommunikere effektivt, og I kan dermed nemt dele jeres ideer privat i gruppen.
Du vil få en notifikation hver gang der slåes noget op i gruppen, eller nogen kommenterer eller liker. Med en side, er det kun når nogen liker dine kommentarer, eller tagger dig i en kommentar.
Sådan integrerer du din Facebookgruppe med din Facebookside
Tilføj nemt en gruppe til din Facebookside. Her kan du så kommentere i gruppen med din virksomhed som afsender på kommentarer.
Hvordan tilføjer man så en gruppe til sin Facebook-side?
I venstre-side på din Facebook-side finder du en fane med ”grupper”. Den ligger der dog ikke som standard – så det skal du først ind og tilføje under indstillinger.
Tryk ind på ”rediger side” og scroll herefter ned i bunden, hvor du kan se en firkantet knap med ”tilføj en fane” hvis du ikke allerede kan se feltet med grupper. I den engelske version hedder den ’templates and tabs’ som du kan se her hos mig:
Her kan du så se en række muligheder med forskellige faner, som du kan tilføje din Facebook-side. Vælg så ”tilføj fane” ud for ”grupper”.
Voila! Når du nu går tilbage til din Facebook-side, skulle grupper gerne dukke op i dine faner i venstre side.
Næste skridt er, at så skal du selvfølgelig have tilknyttet, hvilken gruppe du vil tilføje din Facebook-side. Tryk dig ind på grupper og vælg så den gruppe du vil tilknytte.
Hvad sider indeholder som grupper ikke gør
I grupper kan du ikke benytte dig af indblik funktionen, som du kan med din Facebook-side.
Men, vi kan håbe på, det er noget Facebook, vil implementere senere 🙂
Hvad kan du bruge en Facebookgruppe til?
Kald din gruppe noget catchy – fx en klub, VIP eller noget tredje. Så dine følgere føler sig specielle, når de melder sig ind i din gruppe.
Giv din gruppe-medlemmer eksklusive fordele, så de fortsætter med at blive i din gruppe og føler sig heldige over være en del af dit community.
Det kunne fx være en early-bird pris til dit næste kursus eller nyeste produktlancering. Afhold fx en Facebook-live session kun til fordel for medlemmerne af grupperne. Giv dine medlemmer specielle rabatter og tilbud, som de kun får ved at være medlem af din gruppe.
Husk også at poste konsistent i gruppen. Post forskelligt indhold i gruppen end du gør på din Facebook-side, så du holder dine medlemmer aktive i gruppen. Du skal dog stadig poste og vedligeholde din Facebook-side, selvom du har en gruppe også 🙂
Så tænk over om du har tid til at poste begge steder først.
Du kan med fordel bruge Facebook-gruppen til, at lave et opslag hver gang, du har en ny (måske) lidt mere uformel video, et nyt blogpost eller et specielt tilbud.
Bl.a. fortæller gruppen under hvert medlem, hvem der er samtalestarter, hvem der er medstifter og stifter af Facebookgruppen ud for profil-navnet. Det giver en slags fællesskabs følelse og inkludering af medlemmerne i gruppen. Dem som er med til at starte samtaler i din gruppe, kan du overveje give en ekstra speciel fordel for deres loyalitet og engagement i din gruppe.
Forbind din gruppe med din nyhedsbrev-liste, ved at sende en nyhedsmail ud hver gang du har nyt indhold. Skriv så i bunden af din mail et link med opfølgning til at melde sig ind i din gruppe på Facebook fx via en freebie.
Grupper på Facebook har også fået nyere funktioner, da grupper er blevet mere og mere populære på Facebook. Facebook har også meldt ud, at de favoriserer indhold og opslag fra grupper over virksomheds-Facebooksider.
I Facebookgruppen er du selv ansvarlig for at skabe dialog og interaktion i gruppen. Sørg for at starte samtaler, debatér et specifikt emne i gruppen med medlemmerne, hav en mere nær og personlig dialog med medlemmerne i gruppen. Sørg for at hold dine medlemmer aktive 🙂
Ekstra tip:
Du kan også bruge din Facebookgruppe som en ”betalt” gruppe – fx medlemmer, der har købt dit produkt, fx dit kursus, der så helt unikt får adgang til din eksklusive Facebook-gruppe med gode råd og vejledning fra dig og gruppens andre medlemmer/brandambassadører.
Konklusion :
Jeg håber, at du nu har fået bedre indsigt i forskellen på Facebooksider vs. Facebookgrupper.
Hvis du er i tvivl, om hvad der er bedst at vælge for din forretning, så tænk først overordnet på din strategi.
Prøver du at skabe brand awareness? Så opret en Facebook-side.
Prøver du at bygge et community, hvor dine kunder kan forbinde med dig på et dybere niveau gennem fælles interesser som ikke nødvendigvis er direkte relateret til din service eller produkt?
Så er det en Facebook-gruppe, du skal bruge.
Hvis svaret er begge – så opret begge dele. Prøv og giv den gas med indhold og opdateringer begge steder og test det så af, hvad der virker bedst.
Med giv begge en langsigtet og ambitiøs indsats før du konkluderer, om den ene form er bedre end den anden.
Hvis du er ihærdig nok, og dit indhold fanger din målgruppe, så kan du udnytte fordelene og høste frugterne i din online markedsføring både med din Facebookgruppe og Facebookside.
Har du spørgsmål til Facebook-sider eller grupper? Så skriv gerne din spørgsmål herunder i kommentarfeltet 🙂
Jeg hører også gerne din respons på din udfordring med din Facebookside eller Facebookgruppe.
[Tweet “Kend forskellen på Facebooksider og Facebookgrupper”]
Wow, superb weblog format! How long have you been running a blog for?
you make blogging glance easy. The total look of
your website is excellent, let alone the content! You can see similar here sklep
Hej Silje, kan jeg oprette eller ændre et opslag jeg selv har delt, i min offentlige gruppe, som jeg administrerer, til at de kun er medlemmerne der kan se netop dette opslag?
Hej og tak for et godt indlæg. Jeg er i tvivl om jeg også skal lave en side? Jeg tror at jeg har forstået forskellene, men hvis jeg også poster på en side, bliver gruppe medlemmerne så ikke trætte af at læse indlæg fra mig?
Og i så fald skal jeg ikke skrive det samme vel?
page til salg og grupper til community.
Men hvis jeg ikke sælger noget, men kun ønsker at informerer om sunde-celler, så skal jeg vel nøjes med en gruppe ik? Jeg informerer om sundhed og sælger en test hvo man kan måle sin omega 3 i blodet. Men hovedformålet er at informere, og sekundært få dem til at tage en test. Skal jeg evt. lave en page, hvis jeg kun informerer om testen?
Bh Camilla
Hej Jeg har en Facebook gruppe for berørte og pårørende med epilepsi. Samtidig har jeg også en hjemmeside til for at udbrede kendskabet til epilepsi – kan det betale sig for mig at lave en Facebook side?
http://www.cafekrampen.dk
Hilsen Thorkild Wilson Føns
Cafe Krampen
Epilepsi Netværk Nordsjælland
Hej Thorkild.
Det lyder spændende. Uden at kende mere til din målgruppe og forretning, kan det helt sikkert godt betale sig at have en Facebookside hvor du fx kan give info og nyheder om din virksomhed, promovere din gruppe og uddanne interessede på området, samt hvis du vil i gang med annoncering på Facebook, så kræver det at du har en Facebookside du kan tilkoble. Jeg håber, at det var svar nok. Vh. Silje
Kan vores egen side være medlem af andre sider?
Er der muligheder for at lave “samarbejder med andre sider” således at jeg kan oprette en annonce/produkt på min side, og den så deles med andre sider?
Hej Emma. Jeg så først din kommentar nu 🙂
Jeg ved ikke om du tænker på om din side kan være medlem af grupper? Det kan den godt som udgangspunkt, hvis gruppeadministratoren tillader det.
Du kan også godt like en side med din egen Facebookside. Det kan ses på din side – dog har det ikke noget specielt formål eller funktion.
Hvis du skal dele noget på andres sider skal du aftale det med administratoren af siden.
I kan dele hinandens pixel dvs. målgrupper til annoncering, hvis I har samme målgruppe fx.
Kh Silje