Har du overvejet et arbejdsliv som Digital Nomade?
Er der ting i din hverdag, du drømmer om? Med mere frihed i dit liv?
Ønsker du at leve og indrette dit liv og arbejdshverdag helt anderledes, end det er nu?
Måske har du sommetider drømt om et arbejdsliv langt væk fra hverdagen, hvor dit arbejde passer ind i dit familieliv og ikke omvendt?
**
Måske har du hørt om det trendy begreb “Digital Nomade”?
Med andre ord en “Freelancer på farten”, der arbejder digitalt og ikke er bundet til én arbejdsplads.
Det er lidt det, jeg kan betegne mig selv som.
Faktisk promoverer jeg mig selv som “Digital Assistent” – det er en lidt anden historie, der også kommer på bloggen snarest 🙂
Men, de ægte digitale nomader rejser hele verdenen rundt – fra et eksotisk land til et andet, imens de (oftest) arbejder freelance på farten.
Det lyder jo som et rigtig drømmejob for de fleste, og som en tilværelse og arbejdsliv, mange kun har drømt om 🙂
Der findes dog andre muligheder for, at du selv sagtens kan designe et lignende arbejdsliv.
Jeg hoppede nemlig selv ud i en anden form for arbejdsliv for et års tid siden.
Lige siden er jeg nysgerrigt blevet spurgt om, hvorfor og hvordan jeg flyttede.
Dermed besluttede jeg at nu skulle det være. Jeg satte mig ned her i ferien for at skrive dette mere ydmyge indlæg end normalt – for at svare på jeres forskellige spørgsmål.
Måske kan det inspirere dig til et slags digital-nomade-arbejdsliv med mere fleksibilitet?
Læs min historie herunder.
Rejsen over Øresund
– Aalborgenser på afveje
Jeg er Aalborgenser, halvt norsk og med drømme om eksotiske og større storbyer, nåede jeg ikke særlig langt.
Destinationen faldt over Øresund til den skånske og sydsvenske by, Malmö, inden jeg fik bosat mig her sammen med min bedre halvdel.
Og indtil videre er det allerede blevet til knap et års tid i Malmö, siden november 2018.
Hvordan havnede jeg (i alverden) i Malmö?
Det kræver dog først lidt baggrundshistorie før, jeg kan besvare spørgsmålet.
Inden jeg besluttede mig helt 100% for at flytte, var jeg i snak med Camilla Laursen i sommeren forinden, der er Skyggevejleder og Parterapeut.
Coaching-samtalen med Camilla gjorde 100% udfaldet for mig. Camilla ændrede min tankegang fuldstændig!
Ærligt, så havde jeg aldrig troet, at en coachingsamtale kunne medføre en så stor ændring for mig.
Kort fortalt gik min tankegang fra at være ret begrænset i forhold til de ting, jeg inderste inde drømte om – til at Camilla gav mig et nyt perspektiv og fik mine øjne op for at ALT er muligt!
Camilla lærte mig, at det handler om at mærke efter og lytte til sin egen intuition og mavefornemmelse for, hvad der gør DIG glad 🙂
Og, det gælder ikke mindst i alle facetter af livet; job, kærlighed, karriere, venskaber og relationer. Det lyder meget banalt. Men, ofte noget vi alle glemmer i hverdagens stress og jag.
Tænk et øjeblik: hvad gør dig virkelig glad i livet? Hvis ikke du er 100% glad lige nu, hvor du er i dit liv, hvad kan du så gøre for at nå derhen?
Selv tænkte jeg over disse store spørgsmål i noget tid efter min samtale med Camilla.
Jeg er nok lidt den bekymrende og forsigtige type, der gerne vil prøve alt muligt, men sjældent tør at begå mig ud i de helt store spring.
Og, så kommer man jo altså ikke særlig langt med ting i livet, som jeg heldigvis har opdaget i mit liv allerede nu.
Efter en lang tænkepause i min sommerferie, besluttede jeg mig derfor straks, at opsige mit job, flytte væk fra alt og tage afsted uanset, hvad der ville ske.
No regrets.
“Malmödaner it is..”
Bosat i Nordens Chicago
Jeg kendte absolut ikke en sjæl, der boede i Malmö i forvejen. Jeg havde sågar aldrig været i Malmö nogensinde.
Jeg har dog været på et par 1 dagsture i Göteborg, men det kan ikke helt sammenlignes med Malmö, vil jeg sige nu.
Malmö er dog også en berygtet by i Sverige og har fået sit kaldenavn “Nordens Chicago” efter meget kriminalitet i visse dele af byen.
Lidt latent har jeg før overvejet mulighed for at flytte til en anden europæisk storby og herunder også i Sverige.
Efter også at have boet 3 år i Norge som barn var Sverige ikke det mest skræmmende lang at tage til for mig 🙂
Efter jeg fik tilløb og en ekstra portion mod efter samtalen med Camilla, kastede jeg mig derfor halvblidt “blindt” ud i flytningen med ET stort og hurtigt kvantespring.
Det resulterede i, at jeg rejste afsted efter knap et par måneders overvejelse trods mine praktiske bekymringer.
Efter søgen fandt jeg en midlertidig lejlighed, som jeg kunne leje i 3 måneder tæt på havnen ved siden af den “berømte” bygning Turning Turso.
Det var dog lidt af en stor satsning med så kort tids leje. For hvad så efter de 3 måneder?
Hvad skulle der så ske?
Eller – faktisk var det både og …
… For hvis jeg ikke følte mig tilpas, så var det kun for 3 måneder, og jeg kunne jo altid flytte hjem igen. Ikke sandt?
Samtidig var det alligevel en smule presset, at skulle nå at finde en ny lejlighed igen i Malmö, hvor det ikke ligefrem bugner af ledige boliger.
Men, efter ihærdig søgning, én boligannonce senere og lidt held, fandt vi en ny stor toværelses lejlighed midt i det centrale Malmö.
Og, her har vi boet her lige siden 🙂
Så (for nu) er jeg skiftet fra Aalborgenser til Malmödaner 🙂
Og, det er vel også en slags Digital Nomade?
Hvad så med dit arbejde?
Hvad arbejder du med?
Måske tænker du: jamen, hvordan kan du bare flytte fra det hele?
Jeg var så ‘heldig’ at jeg i forvejen havde to jobs. Jeg opsagde mit ene job og tænkte, at det er NU, jeg har chancen for at gøre noget og prøve noget nyt.
Jeg arbejdede i forvejen et par dage om ugen hjemmefra og mit andet job fik, jeg lov til at tage med.
I overgangsperioden slap jeg med 1 måneds supplerende dagpenge, og så flaskede det hele sig for mig, kan man sige.
Mit 1 dags job om ugen blev til deltidsjob, og jeg havde ekstra timer ved siden af for to andre virksomheder, og dermed arbejdede jeg faktisk næsten fuldtid efter knap 1 måned efter flytningen.
Jeg har uden tvivl været utrolig heldig med, hvordan det hele bar sig ad. Men, det betyder ikke, at du ikke har de samme muligheder, som jeg havde.
Lige nu arbejder jeg 100% hjemmefra. Det er både lidt tilfældigt, men også min egen fortjeneste, at jeg nu lever og arbejder på denne måde.
Det var aldrig sket hvis ikke jeg tog ansvar for min egen lykke, sprang ud i det og turde gøre noget. Det viser bare, at man kan, hvad man vil – for at være lidt kliche-agtig 🙂
At arbejde hjemmefra har sine fordele og ulemper. Det har jeg skrevet lidt om i et tidligere indlæg, som du kan læse her.
Hvad er der så sket efter flytningen?
Der gik vel og mærke to ugers tid, efter at jeg flyttede, hvor jeg begyndte at mærke, at jeg var langt væk fra mit netværk, venner og familie.
Jeg flyttede til en helt ny by, et nyt land uden at kende nogen overhovedet og uden at have været i Malmö nogensinde før.
Mange vil nok mene, at det kan, man da ikke bare gøre. Flytte til et helt andet land uden i det mindste at have besøgt byen inden.
Men, for mig lige på det tidspunkt var det bare noget, jeg gjorde. Jeg havde ingen bekymringer eller forventninger til særlig meget.
Hvilket nok også var det afgørende for, at jeg bare sprang ud i det!
Efter min erkendelse af ikke at kende nogen, fandt jeg en Facebook-gruppe for danskere i Malmö, hvor jeg efterspurgte nye bekendtskaber.
Uden nogen forventninger til om folk overhovedet havde lyst til at lære en fremmed Nordjyde at kende. Det var der heldigvis.
Til min store overraskelse, var der pludselig kæmpe engagement på opslaget, med utrolig mange ligesindede kvinder, der havde det på samme måde som mig. Flere som havde boet i Malmö i mange år.
Og som alle var klar til at mødes med mig til en kop kaffe 🙂
Der blev hurtigt lavet kaffe-aftaler på kryds og tværs med hinanden.
Vi var en flok kvinder, der aftalte at mødes til hyggelig spisning og resten er historie … 😉
Jeg fik bl.a. en ny bedste-veninde, som jeg nok ellers aldrig ville have mødt.
Gennem netværket fik jeg også andre bekendtskaber, hvorigennem jeg mødte Katrine, som fik mig med i blogger-netværket Bloggersbyheart. Som også gav mig ekstra motivation til rigtig at komme i gang med bloggen.
Katrine har selv en blog, og er super inspirerende iværksætter – du kan følge hende her.
Jeg har siden deltaget i Bloggersbyhearts netværksmøder i København og derigennem mødt andre engagerede, dygtige og super søde bloggere.
Herefter besluttede jeg mig også for at markedsføre mig som Digital Assistant, hvormed jeg startede min business Instagramprofil @SiljeStorgaard.
Alt dette har medført sig, det jeg nu laver i dag.
Er det hele bare tilfældigt? Tja, ikke hvis du spørger mig.
Alle disse ting var ikke sket for mig, hvis ikke jeg selv tog ansvar for de ting, jeg gerne ville.
Det var små skridt i et stort hop på vejen og rejsen til flere af mine drømme.
Måske er jeg ikke 100% digital nomade, men en digital assistent over Øresund, er vel midtimellem 😉
Min rejse betyder blot, at du kan gøre lige det, som DU vil med dit liv! 🙂
Hvis du bare gør noget ved det, og handler på det.
Gør det, du drømmer om! Gør det der gør dig glad. Gå efter de ting du vil have, og som kan få dig endnu tættere på dit mål.
Gør flere af de ting du ikke tør, og som er ude af din comfortzone.
Hvem ved, hvad fremtiden bringer.
Hvis du ikke går efter det, der gør dig glad, så sker det i hvert fald aldrig ❤︎
Jeg er hvert fald super taknemlig for alle, der har hjulpet mig indtil nu og med min rejse både som freelancer, blogger og at få det hele til at gå op i en højere enhed med min hverdag og private liv.
Jeg håber, at du kunne lide min lille historie.
Hvis du har nogle spørgsmål til dine egne drømme eller til min rejse, så skriv dem herunder, og jeg vil glædeligt dele mine erfaringer med dig 🙂
Kh. Silje ♥︎
Wow, awesome blog layout! How lengthy have you been blogging for?
you made running a blog look easy. The total glance of your site is excellent, as smartly as the content material!
You can see similar here dobry sklep